Holdbeskrivelse

Yin yoga

Yin yoga er en yogaform der foregår liggende eller siddende, stillingerne holdes 2-7 minutter.
Her arbejdes der med at smidiggøre bindevævet igennem dybe stræk. Her bruges der ofte bælter, klodser, bolstere og tæpper til at understøtte stillingerne. En yogaform alle kan være med til.

Blid yoga

Blid yoga er en rolig klasse alle kan være med på.
Er du ny på måtten, er blid yoga et godt sted at starte.
Vi bevæger os langsomt fra liggende til siddende til stående stillinger og tilbage igen. Her vil du også opleve at der bliver brugt probs i form af bælter, bolstre, klodser, bolstere og bolde.

Hatha mix

En yogaform alle kan være med. En klasse hvor du vil opleve stillinger fra alle levels, når vi bevæger os gennem statiske stillinger, små flows og udfordrer vores balance.

Er du ny yogaudøver kan du opleve at blive udfordret på disse klasser, men lad dig ikke skræmme! Underviserne vil komme med modifikationer, så alle kan mestre stillingerne, lige præcis så de passer til der hvor du er i din praksis.

Husk også, at når vi udfordrer os selv og kommer ud af comfortzonen, er det her vi udvikler os.

Hver uge har vi et nyt tema vi arbejder med, det kan være muskelgrupper, bestemte stillinger, åndedrætsteknikker, intentioner mm. Det er på disse klasser, at vi arbejder med dette.

Flow yoga

Til flow yoga bevæger vi os gennem serier af stillinger i takt med åndedrættet, først på en side før vi gentager serien på modsatte side. En klasse for dig der ikke er helt ny på måtten, da kendskab til de mest klassiske stillinger er en fordel.

Barre træning

En blanding af ballet, pilates og yoga. Her kommer vi hele kroppen igennem med mange gentagelser, med brug af lette håndvægte, elastikker, pilatesbolde og ringe m.m. Altid til god musik. Vores barrehold er meget populære.

Dans

Man ved aldrig helt hvad Kamilla har i ærmet når hun invitere op til dans. En ting er sikkert, det er altid en fest! Temaerne og dansestil kan variere. Kamilla er meget impulsiv og kreativ, så der er ikke to timer der er ens. Det kræver ingen erfaring at kunne deltage på disse hold, kom som du er og hav det sjovt.

Gotved

Er en særlig gymnastikform udviklet af Helle Gotved, som fokusere på kroppens naturlige bevægelsesmønstre og sammenhængen mellem bevægelse og musik. Det er en blid men effektiv bevægelsesform der sigter mod at øge kropsbevidsthed, styrke, fleksibilitet og velvære.